Quantcast
Channel: Digitale tanker fra hverdagen » Journalistik
Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

5 egenskaber fremtidens journalist bør tilegne sig

0
0
I weekenden fik jeg endelig tid til at samle mine tanker oven på en vild konference på MIT’s Media Lab i Boston. Det blev blandt andet til en liste over egenskaber, journalister bør tilegne sig i fremtiden, som ved midnatstid røg afsted til Kforum. Rappe på tasterne havde den kvikke redaktion fået min (for lange og ufokuserede) tekst redigeret om til sitets klassiske mundrette format, mens jeg sov.
Men da der ikke var meget Anna tilbage i teksten, kunne jeg ikke dy mig for selv at omskrive den.
Er du til det korte? Så læs Kforum redaktionen’s version: “Nye vigtige egenskaber for fremtidens journalister“. Har du mod på lidt længere format (og lidt mere Anna), så læs videre her:

5 egenskaber fremtidens journalist bør
tilegne sig

Efter en tur igennem MIT’s MediaLab ser fremtidens nyhedsformidling og produktion både sjov og skræmmende ud. Sjov, hvis man kan finde ud af at programmere og er frisk på at teste en prototype; skræmmende, hvis man stadig bare gerne vil have sin avis trykt på tyndt papir og har det bedst med gennemtestede løsninger.
The Knight Foundation og MIT’s Media Lab bød i sidste uge indenfor til en konference om civic media – medier for og med borgere – under den poetiske overskrift: ”The Narrative and The Algorithm”. To tendenser, som Ethan Zuckerman, researcher på Berman Institute for Internet and Society på Harvard University, understregede i hans åbningstale var gennemgående temaer i det daglige arbejde med nye medieformer og måder at bedrive formidling på.
Mennesket som formidler og kontekstskaber
“Fortællingen og Algoritmen” refererer dog ikke til, hvad der definerer henholdsvis mennesket og maskinen. Efterhånden som konferencen skred frem, stod det klart at robotten også kan skrive og fortælle, ligesom den kan programmere og raffinere algoritmer.
Mennesket, derimod, så det en smule mere sølle ud for, da det både er forudindtaget i sin tilgang til verden, kan finde på at forringe data ved at lyve og ikke kan kende forskel på robotter og mennesker – fiktion og fakta. Men netop fordi publikum stadig udgøres af os mennesker, har medierne og de menneskelige journalister stadig en funktion som formidler og kontekstskaber.
Ser jeg tilbage på konferencen, er der 5 egenskaber som fremtidens journalister gør klogt i at tilegne sig (oveni de klassiske, der selvagt stadig gælder – at tjekke både kilder og kommaer er tidsløst):
1) Fremtidens journalist kan sine data (eller kender en der gør)
Vær”the smartest guy in the room”, som Dan O’Neil betegnede det, så du kan få adgang til data samt finde ud af at anvende dem. Dan O’Neil, mangeårig data journalist og digital entreprenør, gentog nødvendigheden af det menneskelige element i formidlingen i hans oplæg: ”Information er ikke viden; at offentligøre data uden kontekst er ikke hjælpsomt”. Men data er sjældent en ligetil størrelse.
Særligt fordi data altid er indsamlet af mennesker med et specielt formål for øje, og er derfor aldrig er netutralt, påpegde Lektor i arkitektur ved Columbia University, Laura Kurgan. Fokus på målbare resultater har desværre også fået folk til at ”juke the stats” – pille med statistikkerne – for at få resultaterne til at se bedre ud på papiret. Dertil kommer, at data heller ikke bliver indsamlet ens, som Dan O’Neil illustrerede med et eksempel fra efterspillet omkring ”the micracle on the Hudson”.

The Miracle On The Hudson

Da US Airways Flight 1549 måtte nødlande på Hudson floden, fordi motorerne var sat ud efter en fugleflok var fløjet ind i dem, opstod et ønske om at vide, hvor ofte den slags sker. Og ganske rigtigt blev den lufthavn, der var bedst til at indsamle data, også hængt ud som den mest usikre i landet. Det var ikke den rigtige historie, men det var den, som det tilgængelige data beskrev.
At kunne tænke datamængder ind i en historie (eller se historier i datasæt) og formidle fundene i en meningsskabende kontekst, bliver en eftertragtet evne i takt med at mere og mere data bliver tilgængelig for den brede offentlighed.
Og hvem ved, måske det bliver obligatorisk på uddannelserne i fremtiden?
Laura Kurgan blev citeret af en kollega for at pointere, om ikke journaliststuderende skulle lære at håndtere data, få at få lov til skrive fængende historier, ligesom arkitekturstuderende skal kunne deres matematik, for at få lov til at tegne smukke huse?
2) Fremtidens journalist kan være alle steder på en gang
Udnyt, at det nu kan lade sig gøre at opdyrke et globalt kildenetværk bestående af andre formidlere – med eller uden titel af journalist – og dermed opnå at ”have så mange som mulige øjne ude i verden”, påpegede Charles Sennott stifter af Global Post, der baserer sin dækning på de mange dygtige udenrigskorrespondenter, der blev arbejdsløse da krisen ramte branchen. Og udnyt, at det er blevet muligt at gøre, blot ved at lytte med på sociale medier. David Wertime har fx bygget et helt site omkring, at sociale medier har gjort det muligt for os at indsamle citater og data, “uden at skulle ud og spørge først”.  Tea Leaf Nation omsætter historier fra kinesiske sociale medier til engelsk og dermed til nye historier i vesten. Det kan ikke erstatte at have journalister i lokal området, men det kan supplere, sagde Wertime.
3) Fremtidens journalist tænker relevans ud fra modtageren
Vær langt mere kreativ i dine tanker omkring, hvad der er relevant for læserne. ”Cricket resultater er lokale nyheder i Brooklyn – det globale er lokalt”, konstaterede Charles Sennott fx, og anfægtede dermed både den ide, at folk ikke er interesseret i internationale nyheder såvel som opfattelsen af, at det lokale er defineret ud fra geografi.
For de nye nyhedssites handler relevans om modtageren, ikke afsenderen. Og det stiller krav til alt fra typer af historier man vælger at bringe til kategoriseringer og indeksering af stoffet.
4) Fremtidens journalist kan forløse en menneskelig historie
Evn at formidle en historie, så den rammer noget i modtagerne og giver dem mere end bare mening og viden. Det at kunne nå sine medmennesker med ærlighed og ægthed, som Jake Shapiro, stifter af Public Media Exchange, beskrev det, er for ham bevæggrunden til den succes som The Moth og This American Life oplever lige nu.
The Moth har i de sidste 15 år forfinet disciplinen, og fået alminelige mennesker til at fortælle deres egne historier foran et levende publikum så det fænger. Endda så godt, at seancerne nu finder sted flere steder i USA og udsendelsen med de bedste historier vinder nye publikum både som podcast og som klassisk radioprogram. Ønsket om at viderebringe menneskelige historier til verden, var også selve drivkraften bag Public Media Exchange, der fungerer som markedsplads for historiefortællere og radioproducere, der gerne vil nå et bredt publikum og tjene penge på deres historier.
5) Fremtidens journalist har sin egen forretningsmodel
Find din egen forretningsmodel, i stedet for at vente på at cheferne finder en. I fremtiden bliver det i vid udstrækning op til den enkelte journalist, at få økonomien til at fungere (en tendens de fleste allerede oplever nu). Få af de tilstedeværende på konferencen var fra medier med en profitabel forretningsmodel. Der var annoncebårne, medlemsbaseret og fonds støttede initiativer, men ingen hellig gral. Generelt var der bred enighed om, at det håb er utopisk.
Som Christina Xu fra The Awsome Foundation, anmodede om, da hun åbnede diskussionen omkring digitalt indfødte og nyhedsformidling: “Lad os stoppe med at tale om tings fremtid, og i stedet tale om fremtider – because the future is complicated”. Som Howard Finberg fra Poynter instituttet skrev fornylig omkring journalisternes fremtid. ”There isn’t one but several – one for each individual wanting to report”.
Al magt til ideerne
Hvis man skulle tilføje en ekstra sjette egenskab, er den relateret til de individuelle forretningsmodeller, nemlig at man som journalist er tryg ved at prøve nye ideer af. Det var bemærkelsesværdigt, at konferencen forblev en præsentation og diskussion af muligheder, i stedet for en jagt endegyldige løsninger. Helt i tråd med, hvad lederen af MIT’s Media Lab, Joi Ito kaldte for Media Lab’s DNA, handlede det mere om at teste, se hvad der virker, juster og gå videre til den næste ide. ”Det aldrig før har været så billigt at teste nye ideer”, påpegede Joi Ito: ”før lå magten hvor pengene er, nu ligger den hos ideerne”, hvilket i hans øjne er en invitation til mediebranchen og aspirerende journalister om at forsøge sig frem.
Om den tilgang er muligt at praktisere i en gammel medieinstitution vil tiden vise. Få dage efter at konferencen var slut, blev Joi Ito indlemmet i New York Times’ bestyrelse, så nu får vi at se, om han har held til at omsætte ideer til prototyper og nye løsninger i den gamle medie branche.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:





Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:

Re:

Re: